Tidens Kunst 2024 i Aars.

Nordjyllands største kunstmesse arrangeres hver år i uge 7 i Messecenter Vesthimmerland

Kimbrernes Y´s Men´s Club, Aars åbnede dørene til første udgave af Tidens Kunst i 2006 og har siden åbningen oplevet en fantastisk opbakning fra både udstillere og besøgende.

Pressemeddelelse 2024:

Stor interesse for at deltage på Tidens Kunst - Nordjyllands største kunstmesse


Nordjyllands største kunstmesse afvikles traditionen tro i weekenden uge 7 i Messecenter
Vesthimmerland i Aars.
Kimbrernes Y’s Mens Club i Aars er i fuld gang med at lægge sidste hånd på planlægningen
af dette års kunstmesse.
Igen i år er alle stande revet væk, arrangørerne kunne melde udsolgt 14 dage efter at indbydelserne
var sendt ud.
Det er ikke uden grund, at der er stor interesse blandt alverdens kunstnere, for at deltage på Tidens
Kunst, fortæller Knud Erik Christensen, der er formand for kunstudvalget i
Kimbrernes Y’s Mens Club. Vi har et rigtig flot besøgstal med mere end 2.000 besøgende på de 3 dage, som kunstudstillingen varer – de mange besøgende har en stor interesse for kunst, og de ved at der er et bredt udvalg af kunst på messen, så det er naturligt at kunstnerne sælger rigtig godt.
Mange forbinder en kunstmesse med malerier og billedkunst, men Tidens Kunst er meget mere end
det.
Vi har kunstnere, der fremstiller skulpturer i træ, smedejern og sten.
Vi har også kunstnere, der laver keramik og smykker, så der er rig mulighed for at gøre en god
handel, når man som gæst besøger Tidens Kunst.
Der er i år både gengangere og nye udstillere blandt de mere end 80 kunstnere, som udstiller på
kunstmessen.
Der er bl.a. mulighed for at købe kunstværker fra Lene Krüger Schade, Støvring, John Rubani,-
Nibe, Martin Gregersen - Løgstør, Bent Eggert fra Odder og Palle Mørk, Brønderslev.
Vi har siden vores spæde start i 2006 og indtil nu haft et besøgstal på over 30.000.
Tilslutning fra kunstnere og besøgende har været overvældende igennem alle årene.

Kunstmessen har gennem alle årene været afholdt i Messecenter Vesthimmerland i Aars, og
medlemmerne i Kimbrernes Y´s Men´s Club, Aars har i ugen op til udstillingerne opbygget
udstillingsstandene, og serviceret udstillere og publikum under messen.

Ferniseringen finder sted fredag den 16. februar kl.18.30, hvor Margit Halskov, tidl. Formand for
Vesthimmerlands Kunstforening holder åbningstalen.
Herefter uddeles donationer, idet et eventuelt overskud ubeskåret skal bruges til velgørende formål.
Nu vi ser spændte frem til dagene 16. – 18. februar 2024.

Som det ser ud nu, er vi meget fortrøstningsfulde siger en spændt formand.